Omfattende program af USB-C PD-ladere opfylder nu Revision 3.1
RepComps leverandør, FSP, er klar med en hel familie af kommercielle USB Type-C PD-ladere (Power Delivery) efter den nyeste Revision 3.1. Forsyningerne med valgbare udgangsspændinger leveres allerede nu til effekter mellem 45W og 140W – og en 240W-version er på vej
FSP’s omfattende program af USB-C PD (Power Delivery) ladere opfylder nu Revision 3.1 specifikationen, der blevet annonceret til i maj, 2021. Der er tale om en stor opdatering af USB-C standarden, hvor strømforsyninger nu bliver i stand til at levere op til 240W effekt via et fuldt funktionelt USB Type-C kabel og tilhørende konnektor.
Nyt i FSP-programmet er også en justérbar funktion, der tillader valg af et spændingsområde fra 15V til én af tre maksimalspændinger på 28V, 36V eller 48V, så man kan forsyne en applikation til en specifikt ønsket spænding med en opløsning på 100mV.
I forbindelse med opdateringen af USB-C PD-standarden har FSP lanceret en hel familie af nye USB-C PD ladere. Produkterne leveres som adapters til effekter på 45W, 60W eller 100W, hvor det højeste niveau er på 20V og 5A, hvilket er et betydeligt løft fra de konventionelle USB 5W (5V/1A). Ladespænding og ladestrøm vil automatisk blive tilpasset ved detektering af et produkt til den nye standard, og det beskytter brugernes produkter samtidigt med, at der spares energi i de tilfælde, hvor den fulde ladeeffekt ikke er nødvendig.
FSP-serien af USB-C PD-ladere egner sig til stort set alle ICT-produkter, hvilket ud over mobiltelefoner, digitalkameraer, eksterne lagringsmedier og laptops også omfatter en række fitness- og healthcare-produkter.
I overensstemmelse med USB PD Revision 3.1 specifikationen har FSP nu også begyndt udviklingen af en desktop-type PD 140W-model med 28V-output samt en 240W-model med 36V/48V-output. De kommende højeffekt opladere vil være oplagte til højtydende notebooks, elværktøj, elcykler og elektriske køretøjer med indbyggede multistreng litium-batteripakker samt IoT-produkter og kommunikationsudstyr.
FSP USB-C PD produktfamilien har integreret ladekabel til flere typer af elektroniske produkter samlet i ét og samme ladestik og ladeprodukt, hvilket både gør brugernes liv meget lettere og sparer miljøet for mængder af elektronikskrot.
Modellerne i familien spænder fra FSP045-D3MR3, der er en 5/9/12/15/20V 45W-type til FSP240-A1AR3, 5/9/12/15/20/48V 240W-typen. Sidstnævnte forventes at komme på markedet i 4. kvartal, 2023.
For spørgsmål kontakt RepComp.